23948sdkhjf

Sildeeventyr i Nyborg

Der er travlt i Nyborg-virksomheden Tenax Sild. Overskuddet er tredoblet på et år og nye kunder i udlandet fører væksten videre.
I 2007 realiserede Tenax Sild et overskud på ni millioner kroner, hvilket er en tredobling i forhold til året før og det højeste resultat hidtil. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

- Vi har fået en del nye kunder, og så er vi i stand til at tjene på væksten, fordi vi har investeret store beløb i at automatisere produktionen, siger direktør Jens
Pedersen, som synes, at indeværende år tegner mindst lige så godt som 2007. Han fortæller, at virksomheden i øjeblikket sender 12 millioner kroner efter et nyt køle-fryserum.

En del af de nye kunder befinder sig i udlandet. Især er det lykkedes Tenax Sild at få godt gang i eksporten til Storbritannien.

Virksomheden producerer fortrinsvis sild i alle afskygninger, men har også fiskefrikadeller og kaviar på produktprogrammet.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078