Først ind - så ud!
De 35 leverandører til det sønderjyske anpartsselskab Danish Diary har ikke mere end lige meldt sig ind i Arla, før de atter opsiger deres aftale.
Ved at melde sig ind i Arla pr. 30. august og ud igen dagen efter har bønderne sikret sig fire måneder med Arlas afregning, der pt. ligger en krone over det, som Danish Diary kan betale.
Den tidlige udmeldelse sikrer, at mælkeproducenterne atter er fritstillet fra nytår, hvor de atter retter fokus mod det europæiske spotmarked.
– Arla har denne regel. Derfor bruger vi den. Det kan der vel ikke siges noget mod, siger bestyrelsesmedlem i Danish Dairy, Joost Oppers, Sønder Felding til JydskeVestkysten.
Kilde: JydskeVestkysten