23948sdkhjf

Tab på australsk olie

Vissenbjerg-virksomheden Australian Bodycare, der fremstiller hudplejemidler fra det australske tetræs blade, er røget ud med stort minus på bundlinjen.
Underskuddet lyder på 13 millioner kroner, hvilket er det største minus inden for de sidste fem år.

Ifølge regnskabets ledelsesberetning skyldes det store underskud "den generelle afmatning i økonomien" samt "uroligheder på finansmarkederne", skriver Fyens Stiftstidende.

Virksomhedens ejer, svenske børsnoterede Midelfart Sonesson AB, har ifølge regnskabet afgivet erklæring om, at det vil yde den fornødne støtte til datterselskabets drift. Moderselskabet har desuden eftergivet en gæld på 17 millioner kroner, oplyser avisen.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078