23948sdkhjf

Asiatisk svampespore koster for Bornholms Mosteri

- Nu skal vi bevise at man som kommerciel og socialt ansvarlig virksomhed sagtens kan generere et plus, lyder det fra direktøren.
- Salget er steget i 2015 og det så så lyst ud, og så sker det her, siger en ærgerlig men ikke opgivende direktør for Bornholm Mosteri Morten Kolind om årsagen til at resultatet for 2015 trods stigende salg bliver markeret som utilfredsstillende.

Virksomheden landede et bruttoresultat på 546.693 kroner i 2015 mod 499.000 i 2014. Årets resultat blev på -1.443.223 kroner, og det er her den asiatiske svampespore har sat sit aftryk. Bornholms Mosteri måtte nemlig i februar 2016 tilbagekalde en større mængde saft grundet svampesporer.

- En stor del af underskuddet skyldes den tilbagekaldelse. Vi har valgt og at køre den over 2015-regnskabet, så det ikke belaster os unødigt i år, siger Morten Kolind og tilføjer:

- Tager man tilbagekaldelsen ud af regnskabet, så er vi ikke langt fra nul.

Og det er lige netop det, han forventer kommer til at ske i 2016.

- Vi skal i plus. For sådan en virksomhed som vores, der er både kommercielt funderet men også socialt ansvarlig er det vigtigt at bevise, at vi kan generere et plus. Det er vi meget fokuserede på.

Bornholms Mosteri har siden etableringen taget et socialt ansvar, hvor mere end 50 procent af medarbejder-staben kommer fra grupper i samfundet, der har svært ved at blive fastholdt på det generelle arbejdsmarked.

Svampesporen fra Asien
Bornholms Mosteri har indtil februar haft en produktionsproces, hvor æblerne, der bruges til most, pastauriseres efter de gængse standarder for pastaurisering af æbler.

- Det har kunne sagtens slå de sporer ihjel, som vi har i vores del af verden, men så fik vi pludselig besøg af en svampespore fra Asien, der var mere hårdfør. Nu pastauriserer vi i længere tid og ved højere temperaturer. Det reducerer risikoen for at det sker igen, siger Morten Kolind.

Bornholms Mosteri formoder at svampesporen er kommet ind med de råvarer, der importeres fra Asien, nemlig rørsukker og ingefær. Det har dog ikke været i særligt store mængder.

- Vi har taget en masse prøver og vi har ikke fået nogen positive resultater. Jeg formoder, det har været i en enkelt sending. Når vi ser på tilbagekaldelsen, så var det heller ikke særlig mange flasker, der var ramt, afslutter Morten Kolind.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062