23948sdkhjf

Bavarian er ikke til salg

Selvom kursen er presset helt i bund for Bavarian Nordic, afviser Asger Aamund, at biotekselskabet skulle være til salg.
- Bavarian Nordic er ikke til salg, og der er ikke nogen som helst aktive planer i værk, for at gøre det. Tværtimod er der lagt planer for, at det ikke skal sælges, siger bestyrelsesformand og hovedaktionær Asger Aamund til dagbladet Børsen.

Biotekselskabet Bavarian Nordic er mere end halveret i værdi i 2008,og markedsværdien på aktiemarkedet ligger nu så tæt på værdien af kontantbeholdningen, at det gør selskabet til et opkøbsmål, skriver avisen.

- Bavarian Nordic er ikke kommet med en eneste dårlig nyhed siden vi fik den amerikanske ordre, og alligevel er aktien faldet på grund af markedsforholdene. Det kan man ikke gøre noget ved, kommenterer Asger Aamund afsluttende.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062