Bankkrise sender Royal Unibrew til salg
Et ejerskifte og måske endda en afnotering af bryggeriet Royal Unibrew kan komme pludseligt, eftersom fem banker er i færd med at veksle aktierne i bryggeriselskabet til kontanter. De har på baggrund af en betalingsstandsning fået fuld råderet over de 25 procent af aktierne, som islandske Stodir var ejer af.
Islandske Stodir, gik i betalingsstandsning i sidste uge har, som så mange andre kriseramte investorer i øjeblikket, lånt penge i en stribe banker og stillet aktieposten i Royal Unibrew som sikkerhed. På grund af betalingsstandsningen har de involverede banker derfor nu fuld råderet over aktieposten, som de nu vil have nogle rede kontanter ud af hurtigst muligt.
Selskabet selv er uvidende om denne proces, skriver avisen. Royal Unibrews bestyrelsesformand Steen Weirsøe udtaler:
- Jeg har ikke hørt fra Stodir og eller de banker, du nævner. Jeg har ikke hørt noget, og jeg ved ikke, hvem de er.
Kilde: Dagbladet Børsen