23948sdkhjf

Utraditionelle is i de danske frysediske

Is af øl, skimmelost og gulerod kommer snart bredt ud i den danske detailhandel.
Hvis alt går efter planerne vil det snart være muligt at købe Svaneke Is i det lokale supermarked. To bornholmske iværksættere tager nemlig en tur rundt i landet for at få leveringsaftaler i stand på de noget utraditionelle is.

- Vi vil meget gerne udfordre konventionerne. For tiden arbejder vi f.eks. med en is af blåskimmelost, som flere lokale restauranter har vist interesse for at sætte på menukortet, siger Jonas Bohn, medejer af Svaneke Is til dagbladet Børsen.

Den anden medejer af ismejeriet, Vibeke Bengtson, var fra start meget optaget af at ville fremstille is uden unødvendige og mystiske tilsætningsstoffer og den plan er nu lykkedes, fortæller hun avisen.

De fleste ingredienser til isen er hentet fra andre producenter solskinsøen, bl.a. Nyker Brød, Svaneke Bryghus og lakridsværkstedet Johan Bülow.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073