23948sdkhjf

Ny forskning: Længere og bedre liv til danske KOL patienter

Ved at vælge den rette medicin får KOL patienter lettere ved at trække vejret og kan leve længere. Dét viser resultatet af et stort klinisk studie, der netop er blevet præsenteret i Berlin.
Ved at vælge den rette medicin kan KOL patienter leve længere. De får også en markant bedre lungefunktion, hvilket vil sige, at de får lettere ved at trække vejret. Det viser resultatet et stort klinisk studie UPLIFT®, der netop er blevet præsenteret iBerlin.

Studiet nåede ikke det primære endepunkt, nemlig at nedsætte faldet i FEV1 i forhold til kontrolgruppen, men viste, at patienter under behandlingen med Spiriva® (tiotropium) kunne forbedre deres lungefunktion og reducere risikoen for at dø med 13 %.

Resultatet er unikt inden for KOL behandlingen, da alle patienter kunne fortsætte med at tage deres normale lungemedicin igennem hele studieforløbet på 4 år. Forbedringerne i gruppen, der fik Spiriva®, skal altså ses i forhold til patienter, der var i behandling med flere andre former for KOL medicin.

- Resultaterne fra studiet viser også, at behandlingen giver en markant bedre lungefunktion til KOL patienterne. Det betyder, at de har lettere ved at trække vejret og dermed får mulighed for at være mere aktive. Patienterne havde også færre akutte forværringer. En akut forværring kan føre til indlæggelse og kan være livstruende, ligesom den altid påvirker livskvaliteten negativt, siger overlæge, dr. med., Finn Vejlø Rasmussen.

Væsentligt dansk bidrag
Danske læger og patienter har leveret et væsentligt bidrag til studiet og dets resultater. Knap 6.000 patienter fra 37 lande deltog i studiet, heraf mere end 300 danskere fra 28 lungemedicinske afdelinger landet over.

- En væsentlig udfordring var at dokumentere behandlingsfordele, da studiet jo tillod, at alle patienter samtidig kunne blive behandlet med alle andre former for lungemedicin. Studiet viste en positiv langtidseffekt af Spirivaâ. Overlevelsesrater, lungefunktion, antallet af forværringer og patienternes livskvalitet blev alle forbedret markant, samtidig med at den positive sikkerhedsprofil blev bekræftet, siger Finn Vejlø Rasmussen.

- Resultaterne er godt nyt især for de praktiserende læger, som normalt er den første professionelle kontakt, patienter har, når de har besluttet sig for at søge behandling. Den nye studie giver sikkerhed for, at behandlingsfordele med Spirivaâ er gunstige og langtidsvirkende og giver derfor læger mulighed for trygt at udskrive forebyggende behandling tidligere i sygdomsforløbet.

Resultaterne blev præsenteret på den årlige europæiske Lungemedicinske kongres (ERS) i Berlin og er samtidig blevet offentliggjort on-line af det anerkendte tidsskrift, The New England Journal of Medicine.

Kilde: Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109