23948sdkhjf

Biotekselskab satser alt på diabetespille

Biotekselskabet Rheoscience har sat flere af sine aktiviteter på standby og sætter i stedet alle kræfter ind på at føre diabetespillen balaglitazone frem til en partneraftale.
Rheoscience lukker sin CRO-forretning, der udfører kliniske studier for andre selskaber. Biotekselskabet har fået en kapitalindsprøjtning på 45 mio. kr. fra sin hovedaktionær Nordic Bioscience, som skal bruges til at føre diabetesprojektet Balaglitazone frem. Nordic Bioscience beskæftiger selv 10 mand på projektet. Det skriver Børsen i dag.

Ud over Balaglitazone har Rheoscience tre til fire prækliniske projekter inden for metabolske sygdomme, men pengeknapheden på de finansielle markeder og i investorernes lommer gør, at den nuværende pengekasse målrettes diabetesmidlet.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064