23948sdkhjf

Læsø Laks møder modstand fra brancheforening

Akva Group Denmark er forbavset over erhvervets brancheforening, Dansk Akvakultur. I en henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv opfordrer foreningen til at bruge årets støttepulje fra Den Europæiske Fiskerifond til investeringer i "kendt teknologi".
Direktør i firmaet Akva Group Denmark A/S, Fredericia, Bent Urup, har aldrig før mødt modstand på denne måde. Han mener Læsø-projektet rummer et stort potentiale, der kan blive en øjenåbne for investorer.

- Opdræt i Norge og Chile er økonomisk største sektor efter hhv. olie og kobber, men i Norge er kapaciteten ved at være brugt. En koncession til at producere 1000 tons laks handles for 50 millioner kroner. Vi kan levere et komplet anlæg i den størrelse til 30 millioner kroner. Det åbner nogle muligheder i Danmark, siger han til Nordjyske Stiftstidende.

Konsortiet bag Læsø Laks, Gladstone Group, har søgt Den Europæiske Fiskerifond om 35 millioner kroner, men direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, opfordrer foreningen til at vurdere ansøgningerne kritisk i forhold til teknologi og marked. Og i øvrigt opfordrer han direktoratet til, i lyset af finanskrisen, at sætte fokus på ansøgers evne til at skaffe den nødvendige kapital.

Uden den økonomiske støtte bliver projektet næppe til noget, i hvert fald på Læsø, erklærer Steen Stubkjær, der er en af de to initiativtagere bag Læsø Laks. Der er dog stor mulighed for at projektet bliver realiseret andre steder i verden, tilføjer han over for avisen.

Læs desuden:
Læsø Laks baner vej for nye jobs
Norsk laks får konkurrence fra Læsø-ørreder

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081