23948sdkhjf

Carlsberg UK får ny administrerende direktør

Carlsberg UK har vist gode forbedringer gennem de seneste år, og nu er tiden inde til et lederskifte for at maksimere indtjeningen på et meget udfordrende marked.
Isaac Sheps, 59 år og i dag administrerende direktør for Carlsberg South East Europe, er med virkning fra 20. oktober 2008 udnævnt til administrerende
direktør for Carlsberg UK. Han afløser Doug Clydesdale, der forlader Carlsberg Group efter elleve år, heraf tre år som administrerende direktør for Carlsberg
UK.

Siden marts 2007 har Isaac Sheps stået i spidsen for en meget succesfuld udvikling af Carlsberg South East Europe, der er paraply-organisation for Carlsbergs aktiviteter i Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Slovenien, Serbien, Bosnien & Herzegovina og Montenegro. Sammen med sin nye position i Storbritannien vil han beholde sit job hos Carlsberg South East Europe indtil udgangen af 2008.

Koncernchef og administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg Group, siger:

- Carlsberg UK har vist gode forbedringer, og jeg vil takke Doug Clydesdale for hans markante bidrag gennem årene. Han forlader forretningen med vores bedste ønsker for fremtiden. Vi er nu på vej ind i en ny udviklingsfase, og ambitionen er at bringe indtjeningen i Storbritannien mere på linje med Carlsbergs mål for Vesteuropa. Med udgangspunkt i hans resultater fra Carlsberg South East Europe baseret på hans stærke lederegenskaber, hans vilje til at udfordre status quo og hans evne til at selv at gå foran er vi overbevist om, at Isaac Sheps er den rigtige mand til at løfte Carlsberg UK til det næste niveau.

Kilde: Carlsberg A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094