23948sdkhjf

Dansico opridser ny profil

Ny strategi fra ingredienskoncernen fører stribevis af investeringer med sig.
Danisco er ved at sadle om, og gør klar til ”det nye Dansico”, som snart kommer til at stå tilbage, når de tyske konkurrencemyndigheder får godkendt handlen med Danisco Sugar.

Så sent som i går annoncerede koncernen endnu en investering. Denne gang i det newzealandske sundheds- og ernæringsfirma Gracelinc Ltd. Her køber Danisco en mindre aktiepost med option på at købe resten på et senere tidspunkt. Gracelincs produkt, Glucagel, er baseret på byg og er en opløselig kostfiberingrediens med potentielle sundhedsfremmende egenskaber, især for hjerte-kar-sygdomme.

- Jeg synes, der begynder at tegne sig et billede af, hvordan det nye Danisco skal se ud. Det bygger på de store positioner vi har, altså fødevareingredienser og enzymer, som vi folder yderligere ud. Det bliver et nyt og mere spændende Danisco med en højere risikoprofil, men også med et betydeligt større vækstpotentiale på sigt, siger Daniscos adm. direktør, Tom Knutzen til dagbladet Børsen.

Investeringen i Gracelinc er en del af strategien med at udbygge mængden af ingredienser med et sundhedselement i sig.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.84