Robotter flytter øl hos Carlsberg
Carlsbergs højlager i Fredericia er ”bemandet” af 18 robotkraner, der bevæger sig med knap 3 meter i sekundet gennem de 100 meter lange og 40 meter høje gange.
Computersimuleringer har været flittigt brugt for at se, hvordan de 18 robotter håndterer travle perioder. Testen viser også, at selv om der sker små fejl løbende, så kører det alligevel.
- Så er der en kran, der ikke virker rigtigt eller en monorail, der går i stå. Og det kan give rigtig mange kædereaktioner ud gennem systemet, alt efter hvor mange og længe det står på. Men det kan systemet stadig godt håndtere, udtaler Carlsbergs projektleder Lars G. Hansen til Ingeniøren.
Kilde: Ingeniøren