Fokuseret salgsstrategi giver gevinst for Scanflavour A/S
Scanflavour, der udvikler, producerer og sælger proteiner til fødevareindustrien, har med en fokuseret salgsstrategi øget bruttoresultatet med 22 procent.
Selskabet har inden for de seneste to år styrket organisationen inden for såvel salg, produktudvikling som fødevaresikkerhed samt generel videreudvikling af virksomheden.
Dermed har Scanflavour fastholdt strategien med at skabe en moderne produktionsvirksomhed inden for fremstillingen af højfunktionelle proteiner og i dag har Møldrup-virksomheden en solid position på markedet.
Forventningerne til fremtiden er fortsat vækst på såvel omsætnings- som indtjeningssiden og der forventes yderligere kapacitetsudvidelser, meddeles det i regnskabet.
Kilde: Scanflavour A/S