23948sdkhjf

Fødevarebranchen får nye Microsoft-muligheder

Standardiseret software-løsning kommer til Danmark
- Det her system er 100 procent specifikt lavet til fødevarebranchen, fastslår salgschef Jesper Højlund fra it-konsulenthuset Notora om en ny it-løsning, som han har store forventninger til.

Notora har indgået et samarbejde med den hollandske softwareproducent Schouw FI, der med sine 150 medarbejdere er blandt de førende leverandører af software til fødevareindustrien i mere end 28 lande.

Samarbejdet gælder salg og distribution af SI Foodware, som ifølge Jesper Højlund er "branchens førende Microsoft Dynamics NAV-tillægsløsning til bred anvendelse inden for den danske fødevareindustri".

Microsoft Dynamics NAV er en it-løsning, der giver små og mellemstore virksomheder kontrol over deres økonomi og forenkler processerne omkring eksempelvis supply chain, produktion og drift.

- Største aftale af sin art

- Vi har gennem mere end 16 år leveret fødevareløsninger til industrien baseret på Dynamics NAV, og vores unikke markedsposition har nu gjort det muligt for os at indgå den største partneraftale af sin art på det danske marked, siger Jesper Højlund om den nye, danske version af Microsoft-softwaren.

Han nævner, at kunderne vil få mulighed for at benytte sig af globale standarder inden for Dynamics NAV og dermed få lettere adgang til de bedste løsninger og et bredere udvalg af funktionalitet.

Ikke mindst det faktum, at der er tale om standardiseret og certificeret software vil ifølge Jesper Højlund være med til at give brugernes fødevareløsninger et løft.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063