FOSS afskediger 14 medarbejdere
Outsourcing og kapacitetstilpasninger i produktionen betyder et farvel til 14 medarbejdere i Hillerød-virksomheden.
- Det er beklageligt at afskedige dygtige medarbejdere, men det er også en naturlig proces for os som virksomhed at se på, hvordan vi løbende forbedrer vores konkurrenceevne. Vi vil blandt andet gerne fokusere på vores spidskompetencer, og det betyder, at vi nedlægger en mindre del af produktionen, hvis kompetencer det bedre kan betale sig for os at købe ude i byen. Vi tilbyder de berørte medarbejdere hjælp til at komme videre i joblivet, og vi vil blandt andet også gerne være med til at formidle nyt arbejde til dem, siger administrerende direktør Peter Foss til Frederiksborg Amts Avis.
Han fastslår over for avisen, at virksomhedens fremtidsudsigter ellers ser gode ud.
Kilde: Frederiskborg Amts Avis