23948sdkhjf

Mejeri-ordre til PTI

Udviklingsprojekt skal lære landmænd i Tunesien om effektiv mejeridrift
Den vestjyske virksomhed PTI, der laver stål-løsninger til mejeri- & fødevareindustrien, er med i et udviklingsprojekt, der skal lære landmænd i Tunesien om effektiv mejeridrift.

Projektet er finansieret af Seges og Fødevarestyrelsen med 20 mio. kr., og formålet er at udvikle mælkeproduktionen og mejerisektoren i det nordafrikanske land.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern er det PTI, der leverer selve mejeriet til tuneserne. Det har man dels stykket sammen af et gammelt tysk mejeri og dels fra nye og brugte maskiner fra Danmark.

- Det er et meget lille mejeri, der kommer til at være i starten. Der findes stort set ikke nogen mejerier, der er så små i Danmark. Der vil blive produceret ost, men den vigtigste funktion er som udstillingsmejeri, som skal inspirere landmændene til at gå sammen om lignende mejerier, siger Michael Franklin Römhild, der er salgsmedarbejder og produktspecialist hos PTI, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Udover selve hardwaren skal PTI også hjælpe med reservedele og teknisk hjælp, når mejeriet står klar i Tunesien.

Originalartikel: http://dagbladetringskjern.dk/skjern-tar...
Læs mere om: PTI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109