23948sdkhjf

Musholm Danmarks første havbrug med ASC-certifikat

Kunderne vil have dokumentation for, at ørredopdræt er i orden
Musholm A/S har som det første havbrug i Danmark opnået den globale ASC-certificering på havbruget vest for Musholm ø i Storebælt.

ASC - Aquaculture Stewardship Council - er en uafhængig, global certificering for ansvarlig akvakultur. De globale ASC-standarder sætter høje krav til miljø, beskyttelse af vilde fiske- og dyrebestande, ansvarlig anvendelse af ressourcer, dyresundhed og social ansvarlighed.

Musholm-direktør Niels Dalsgaard peger på, at kunderne efterspørger dokumentation for, at ørreder fra virksomhedens havbrug er opdrættet ansvarligt og under hensyn til natur og miljø.

- Ned til mindste detalje

- I Musholm er vi meget optaget af at være en ansvarligt drevet akvakulturvirksomhed. ASC-certificeringen hjælper os med at beskrive de mange processer ned til mindste detalje og skabe forbedringer af de enkelte arbejdsgange efter ASC's retningslinjer, siger han i en pressemeddelelse.

De vigtigste kommercielle opdrætsarter, som for eksempel ørred og laks har deres egen standard under ASC. En ASC-certificering er forbrugerens garanti for, at fisken gennem hele sin livscyklus har været opdrættet med respekt for miljøet og det omgivende samfund, herunder anvendelse af bæredygtigt foder.

Musholm A/S opdrætter, forarbejder og eksporterer ørreder og rogn til markeder primært i Fjernøsten og Europa. Produktion foregår på havbrug i Storebælt og dambrug i Jylland.

Udover Musholm Havbrug har otte danske dambrug opnået ASC-certificering.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079