23948sdkhjf

Brødrene Hartmann fortsætter frem

Delårsrapporten for Brødrene Hartmann A/S, der blev offentliggjort i går, viser at koncernen fortsætter fremgangen i årets første ni måneder.
Koncernens nettoomsætning i årets første ni måneder er steget til 1.106 mio. kr. mod 1.070 mio. kr. sidste år som følge af øget volumen og et forbedret produkt- og prismiks i kerneforretningen for ægemballage i Europa. Fremgangen modsvares delvis af en lavere nettoomsætning i Industriemballage og Ægemballage Nordamerika.

Peter Arndrup Poulsen, adm. direktør i Brødrene Hartmann siger om resultatet for de første ni måneder af 2008:

- Vi har fortsat den positive udvikling med en væsentlig fremgang i indtjeningen. Vores normaliserede EBIT for årets første ni måneder blev 61 mio. kr. mod 21 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Fremgangen er drevet af en stærk udvikling i vores største og vigtigste forretning for ægemballage i Europa.

Om fremtiden lyder det, at der skal være et fortsat fokus på at øge koncernens indtjening med et finansielt mål om at opnå en EBIT-margin i niveauet 10% i 2010. Målet skal nås gennem en optimering af den europæiske kerneforretning, tilpasning af aktivitetsniveauet i vores forretning for industriemballage samt øget omsætning og kapacitetsudnyttelse i koncernens nordamerikanske aktiviteter.

Kilde: Brødrene Hartmann A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078