23948sdkhjf

Arla satser på polsk gennembrud

Når Arla i de kommende år rykker ind på det polske marked bliver det med Kærgården som kerneprodukt.
De polske forbrugere sætter pris på mejerivarer, bliver i stigende grad bevidste om kvalitet og sundhed, og de har en stigende købekraft. Og det er netop den forbrugerprofil Arla leder efter, skriver Landbrugsavisen.

Samtidig er landets mælkeproduktion under forandring:

- Polen har haft en pæn økonomisk vækst de seneste år, og det forventer vi vil fortsætte. Med små 40 mio. forbrugere ser vi store muligheder i landet både på forbrugersiden og på mejerisiden. Derfor melder vi nu klart ud og siger, at vi har ambitioner om at blive et af de ledende mejeriselskaber i Polen, siger Tim Ørting Jørgensen, koncerndirektør og ansvarlig for internationalt forbrug, Arla Foods.

Arla Foods omsætter i dag for 115 mio. kr. i Polen om året på salg og emballage og har derudover en produktionsomsætning på cirka 260 mio. kr. men hvor stor væksten bliver i de kommende år, ønsker koncernen ikke at sætte ord på. Men i Arla Foods strategi, der løber frem til 2013, skriver koncernen, at den går efter en placering i top tre i den polske mejerisektor.

Kilde: Landbrugsavisen

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.27