23948sdkhjf

Schur køber nordisk emballagekonkurrent

Den danske emballagevirksomhed Schur opkøber nu den svenske konkurrent Ekmans, som hidtil har været ejet af svenske Trioplast Industrier.

Ekmans, som producerer i Horsens i Danmark og i Kumla og i Jönköping i Sverige, omsætter for næsten 200 mio. kroner og er ejet af Schur fra 1. oktober.

- Ekmans er en veletableret, familieejet emballagevirksomhed, som er kendt for at levere høj kvalitet og service til en stabil kundekreds inden for levnedsmidler, industri og detailhandel. Vi ser frem til fortsat at samarbejde med disse kunder og til at bevise, at vi kan levere samme høje kvalitet og service, siger Schurs topfigur Hans Schur om opkøbet.

- I takt med den strukturforandring i branchen, som sker stadig hurtigere, er dette et vigtigt skridt for Schur koncernen. Vi understreger med denne overtagelse vores position som den ledende kartonproducent i Skandinavien. Desuden udvider vi vores produktportefølje og får mulighed for et nærmere samarbejde med detailhandelskunder, hvor vi ser et stort potentiale for yderligere vækst.

Med opkøbet vil Schur omsætte for over 600 millioner i Skandinavien for kartonemballager og detailhandelsposer.

Trioplast Industrier sælger Ekmans, fordi Trioplat kun vil beskæftige sig med produkter og serviceløsninger inden for polyethylenfilm. Trioplast omsætter for det, der svarer til godt 3 milliarder danske kroner om året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078