23948sdkhjf

Stort marked for øko-eksport til Tyskland

Med en samlet omsætning på over 40 milliarder euro årligt har fødevareeksporten til restauranter en lys fremtid.
Tyskland er det femte største marked i EU, når det kommer til forbrug på caféer, restauranter og af take-away. I dag mødes en række producenter med tyske grossister på et økologifremstød i Hamborg.

Den samlede omsætning af økologiske fødevarer i den tyske consumer foodservice (forbrug på caféer, restauranter og af take-away mv., red.) sektor udgør ifølge fødevare ekspert Rainer Roehl fra rådgivningsvirksomheden a’verdis et marked på omkring 350 millioner euro årligt.

Og området forventes også at være i en konstant stigning frem mod 2020, viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

De to ting får Mette Gammicchia, der er afdelingsleder for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, til at se lyst på fremtiden indenfor eksport af dansk økologi til nabolandet i syd:

- Vi ved, at tyskerne skeler meget til, hvad vi har gjort i Danmark, når de tænker økologi i foodservice. Derfor vurderer vi, at der er yderligere potentiale for at øge øko-eksporten til Tyskland, som jo netop er det største eksportmarked for dansk økologi, siger Mette Gammicchia.

FaktaPå fremstødet deltager Dansk And, Danæg, DAVA Foods, Falengreen, Friland, GASA Odense Frugt Grønt A.m.b.a., Gråsten Fjerkræ A/S, Højer Pølser, JuicOrganic, Original Chia, Orkla Foods Danmark, Skee Is, Skærtoft Mølle, Thise Mejeri og Uhrenholt.
Hidtil har der ellers været fokuseret meget på detailhandlen, når der har været tale om eksport af dansk økologi til Tyskland, der i 2014 var på 820 mio. kroner. Men det skal et stort eksportfremstød ændre på. Hele 15 danske økologiske producenter som
fx Danæg, Friland, Højer Pølser, Thise Mejeri og Skærtoft Mølle mødes i dag med tyske grossister på et økologifremstød i Hamborg.

- Vi har gennem længere tid bearbejdet det tyske foodservice-marked for økologi, og nu vurderer vi, at der endelig er hul igennem. Derfor vil der på fremstødet være en række oplæg til inspiration fra blandt andre Fødevarestyrelsen, der fortæller om omstillingen til økologi i den danske foodservice-sektor, siger Mette Gammicchia.

Efter videndeling om økologi i henholdsvis den danske og den tyske foodservice-sektor har de 15 danske producenter mulighed for at ’speeddate’ de tyske grossister og fortælle mere om deres produkter.

Eksakte eksporttal for dansk økologi til Tyskland findes endnu ikke for 2015, men vurderingen fra Landbrug & Fødevarer er, at eksporten har været på omkring 900-950 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078