23948sdkhjf

Tangpesto har givet vokseværk "med raketfart"

Nordisk Tang går ind i Berlin
Grenå-virksomheden Nordisk Tang, der på to år har fået dansk succes med produktion af tangpesto, satser nu på det tyske marked.

Virksomheden har fået pestoopfindelsen på hylderne i den tyske økologikæde Bio Companys butikker i Berlin, skriver Børsen.

- Tiden er parat til det, for vi kommer med noget, de ikke har set før. Vi har været first-movers med vores tangpesto i Danmark, hvor vi er vokset med raketfart det sidste halve år. Derfor er vi klar til at gå ud over landets grænser. Når de kan spise tang i Grenå, kan de også i Berlin, siger indehaver Heine Max Olesen til avisen.

Nordisk Tang har ni medarbejdere og et dansk salg af tangprodukter på omkring 100.000 kroner om ugen. Direktør Kristian S. Ottesen vurderer i Børsen, at salget i Berlin matcher Danmark fra begyndelsen af 2017.

Bliver der tale om den ventede succes blandt Berlins vegetarer og veganere, kan andre tyske delstater og storbyer komme til.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089