Danish Crown: Konsolidering på vej
Danish Crown har i år øget sine tilgodehavender med 700 mio. kr. Finanskrisen ser således ud til at have ramt fødevaresektoren og kødgiganten forudser en øget global konsolidering.
- Vi oplever, at der er kunder, som ikke kan finansiere deres løbende drift, og som vi derfor må undgå at handle med, siger Kjeld Johannesen. Han understreger, at der nogen steder i verden i den grad er mangel på likviditet. Det medfører yderligere konsolidering af fødevarebranchen globalt.
Hos Danish Crown styrer man kreditterne med hård hånd og Kjeld Johannesen giver over for Børsen udtryk for, at flere og flere virksomheder får opsagt deres kreditter, simpelthen fordi de ikke kan betale.
- Det er virksomheder, som så må give op eller fusionere med andre. Den tendens er allerede i fuld gang, fastslår han.
Kilde: Dagbladet Børsen