23948sdkhjf

Ung biotekvirksomhed får millionstøtte

Det unge biotekselskab Cytoguide fra Incuba Science Park i Århus har modtaget 14 millioner kr. til videre udvikling af deres produkt mod leddegigt.
De fire investorer - Novo A/S, Østjysk Innovation, Karolinska Development og Lund University Bioscience - er blevet overbevist om firmaets potentiale.

Også EU har valgt at donere penge til virksomheden, i alt 18 millioner kroner, der skal anvendes til videnskabelig forskning i mulighederne for at bruge teknologien bag produktet mere generelt i behandling af sygdomme. Det skriver Berlingske Business i dag.

- Bivirkninger er den største hæmsko for anvendelsen af mange lægemidler. Hvis vores koncept holder stik, vil vi med den nye gigtmedicin kunne tæmme det aktive stofs bivirkninger og samtidig frigøre dets kræfter til gavn for patienterne, siger professor Søren Moestrup, som har grundlagt Cytoguide sammen med Jonas Graversen og Holger Jon Møller.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079