23948sdkhjf

3D-scanning kan give bedre emballage

Mulighederne bliver vist frem på FoodTech-messen i november
Emballagevirksomheden Glud & Marstrand udvikler og producerer primært metalemballage til mange forskellige industrier, heriblandt fødevareindustrien. Som en del af processen bruger virksomheden 3D-scanning til udvikling og kvalitetskontrol, og det er en metode, som ifølge Glud & Marstrand har et stort potentiale for anvendelse i fødevareindustrien.

Når Glud & Marstrand producerer dåselåg, bliver materialet formet mellem to værktøjsparter. Virksomheden kan simulere, hvordan lågene i teorien kommer til at se ud, men det er ikke altid virkeligheden, og derfor bliver stikprøver af emnerne tjekket med 3D-scanning hos Zebicon i Billund.

- 3D-opmåling en vigtig del af processen, da scanningen kan vise, hvordan emnerne faktuelt ser ud og synliggøre detaljer, vi ikke selv kan få øje på, siger projektchef Jesper Coster fra Glud & Marstrand.

Zebicon viser frem i Herning

Glud & Marstrand indgår typisk i et tæt samarbejde med kunderne om at videreudvikle og optimere produkterne. 3D-scanning kan være udgangspunkt for at afklare mulige forbedringer, som for eksempel at gøre emballagen stabelbar eller åbnemekanismen nemmere, påpeger han.

Målevirksomheden Zebicon har mærket en stigende interesse fra virksomheder i fødevareindustrien, og derfor deltager Zebicon i år for første gang på FoodTech-messen i Herning i begyndelsen af november. Her vil virksomheden stå klar til at demonstrere 3D-scanning og teknologiens anvendelsesmuligheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067