Sådan fik wienerbrød sit navn
I Dammark kalder vi det wienerbrød. Men i Wien kalder de det Dänischer Plunder. Og i USA kalder de det danish pastry. Forvirret? Forklaring følger
Det kan se forskelligt ud rundt om i verden, men de fleste steder er man enige om, at det hedder noget med "dansk" i navnet – bare ikke i Danmark, hvor vi kalder det wienerbrød.
Den mest populære fortælling går på, at der udbrød strejke blandt byens bagersvende, som var utilfredse med arbejdsforholdene. I forsøget på at holde bagerierne kørende importerede de københavnske bagerier bagere fra Wien, der dengang var kendt som bagværkets hovedstad, og hvor de danske bagersvende ofte var i lære.
Det var under disse perioder med strejke, at de østrigske bagere viste deres danske kolleger, hvordan man kunne rulle en sød dej helt tyndt ud og lægge den i lag med fedtstop - den såkaldte laminatteknik. Det fik de sukkerglade danske kunder hurtigt smag for.
Ifølge den nu afdøde fødevarehistoriker Bi Skaarup fik en dansk bager i 1843 så licens til at fremstille østrigernes søde wienercroissanter, som de blev kaldt.
Rejste ud i verden
For at tækkes københavnernes søde smag smed han en klat remonce i croissanten, inden han rullede den sammen, og det blev startskuddet til epoken for det, vi i dag kender som dansk wienerbrød - navngivet efter de østrigske bagere, der havde lært danskerne teknikken.
I slutningen af 1800-tallet, da mange danskere, herunder bagere, rejste ud i verden, tog de wienerbrødet med sig til især USA.
For amerikanerne var wienerbrødet en eksotisk delikatesse, men da det søde brød blev solgt af danske bagere, gav man det det engelske navn danish pastry - eller bare ‘a Danish’.
Fra USA spredte wienerbrødet sig til resten af verden, og det er derfor, at man i Nordtyskland i dag eksempelvis kalder wienerbrød for Kopenhagen Gebäck, mens man i Wien kalder det Dänischer Plunder - også selvom wienerbrødet altså oprindeligt kommer fra, ja, Wien.
