Funktionelle fødevarer er gået i stå
Markedet for funktionelle fødevarer, som er beriget med næring, har aldrig fået det gennembrud, som industrien havde forventet
2
Billeder
Fødevarestyrelsen godkender færre og færre berigede fødevarer, eksempelvis yoghurt tilsat vitaminer. Modelfoto: Colourbox
Sådan spåede markedseksperter for 10 år siden om udviklingen af funktionelle fødevarer, altså fødevarer som er modificerede eller beriget med ingredienser, så fødevaren får en dokumenteret sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende effekt. Men boomet udeblev.
I 2015 og 2016 er antallet af nye godkendte berigede fødevarer faldet en del. Siden 2003 har virksomheder sendt 395 ansøgninger om godkendelse af produkter, lige fra energidrikke til margarine, mel og yoghurt.
Efter en stigning i antallet siden siden 2010, er ansøgningerne faldet markant i 2015 og 2016. Her har Fødevarestyrelsen kun har fået henholdsvis 23 og 22 ansøgninger. Det viser en aktindsigt, som Food Supply Magazine har fået hos Fødevarestyrelsen.
"Ægte mad’" og økologi vinder frem
Det faldende antal ansøgninger kan ses i lyset af de seneste års ændrede forbrugeradfærd.
Mindre forarbejdning af fødevarerne med færre tilsatte ingredienser er nogle af de kvaliteter, som flere forbrugere søger efter. Det viser en markedsanalyse fra Landbrug & Fødevarer. ’Ægte mad’ ses som sundere, og mere mættende og næringsrigt.
Det kommer også til udtryk ved stigende efterspørgsel efter økologiske fødevarer. I 2015 blev der solgt for syv milliarder kroner økologiske fødevarer i danske butikker. Det er den største vækst i syv år.
Ifølge Landbrug & Fødevarers analyse oplever danskerne økologiske fødevarer som renere og tættere på naturen, og det er et udtryk for forbrugerne efterspørgsel på gennemsigtighed gennem ærlighed om indhold og produktionsform. Det står i kontrast til de berigede fødevarer, der er tilsat eksempelvis vitaminer.
