Xocolatl og Lentz Chocolatier smelter sammen
Fusion skal styrke markedspositionen både herhjemme og i udlandet
Xocolatl bliver det fortsættende selskab, oplyser formanden for Honningkagebageriets bestyrelse, Gynther Kohls.
Fusionen sker ifølge formanden for at styrke markedspositionen på såvel det danske marked som på eksportmarkedet - og for at kunne forsætte udviklingen af de to virksomheders stærke produktbrands inden for chokolade, karameller og såkaldte Christiansfelder-fristelser, der blandt andet omfatter honningkager.
Samtidig bliver ejerkredsen i Xocolatl udvidet med de hidtidige ejere af Lentz.
- Enestående mulighed
- Med Lentz ombord får vi sammen med vores egen nuværende organisation en enestående mulighed for at kunne tilbyde vore kunder ny,e spændende oplevelser hvor kvalitet, rigtige råvarer, smag og innovation har meget høj prioritet. Kunderne får samtidig nogle oplagte muligheder for at optimere deres egne butikker med én leverandør, siger Xocolatl-direktr Gitte Minck om fusionen.
Chocolatier Michall Lentz, som er stifter af Lentz, siger om samarbejdet:
- Jeg glæder mig vildt til at være en del af holdet og indgå i et team sammen med Xocolatls dygtige og kompetente medarbejdere. For mig er det en passion at være i en organisation, hvor der hele tiden stilles krav om udvikling, og hvor det bedste ikke er godt nok.