23948sdkhjf

300 slikmunde er guld værd for Cloetta

Forbrugerindflydelse er den lige vej til succes, mener producenten
Langt de fleste af de cirka 300 slikglade danskere, der er med i slik-producenten Cloettas forbrugerpanel, har netop deltaget i Cloettas såkaldte Slikmundenes Topmøde.

Fordelt på to dage - en i Aarhus og en i København - gnaskede de tilsammen cirka 52 kilo Cloetta-slik, fordelt på både nye og eksisterende produkter. Og så gav de producenten deres uforbeholdne mening om smag, konsistens, indpakning og pris.

Tanken bag er ifølge Cloetta helt ligetil: Taler man med sine forbrugere, får man et bedre produkt, som i sidste ende sælger bedre.

Rekrutteret via Facebook

- Slikmundenes dom over de nye produkter påvirker vores beslutningsprocesser meget direkte. Forbrugernes er input guld værd for os, for vi får simpelthen et bedre produkt ud af det. Vi får uvurderlig viden om præferencer, vaner og smag, som vi også kan bruge som salgsargumenter overfor de handlende, siger marketing manager Marie Lykke Jensen fra Cloetta.

Slikmunde-panelet blev oprettet i 2011, da Cloetta skulle vælge nye varianter til nye poser. Deltagerne blev rekrutteret fra Cloettas Facebookside, hvor der løbende bliver søgt efter nye deltagere på samme vis.

Topmødet er en årligt tilbagevendende begivenhed. I år smagte deltagerne blandt andet på nylanceringen Mini Flipper og testede to forskellige blå knapper. Den variant, der klarede testen bedst, er den variant der fremover kommer med i Cloettas Lagerman-konfektposer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094