23948sdkhjf

Them Andelsmejeris byggeplaner er gået i stå

- Vi er ramt af langsommelig sagsbehandling hos Silkeborg Kommune.
Them Andelsmejeri har i næsten tre år arbejdet med planer om at fremtidssikre mejeriet via en udvidelse, der i første omgang handler om opførelse af et nyt lager og pakkeri. Men ifølge mejeriets bestyrelsesformand, Hans Skovgaard, arbejder Silkeborg Kommune ekstremt langsomt med at få de nødvendige tilladelser og godkendelser på plads, skriver Midtjyllands Avis

- Det er ikke til at arbejde med, siger formanden til avisen.

Han fortæller, at mejeriet har et muligt areal på hånden tæt på de nuværende bygninger i Them, men at man ikke kan få en kommunal afklaring på, om det er muligt at få de nødvendige tilladelser.

Them Andelsmejeri har ikke lagerplads nok på ved selve mejeriet og har været nødt til at placere ostelageret to forskellige steder.

Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), afviser over for Midtjyllands Avis, at kommunen smøler. Han konstaterer, at det er Them Andelsmejeri, der mangler at komme med en klarmelding til kommunen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079