23948sdkhjf

Bøde på 40.000 for at sælge gammelt hakkekød

BC Catering forklarer, at der er tale om en menneskelig fejl
Fødevaregrossisten BC Catering med syv afdelinger rundt omkring i Danmark har fået en bøde på 40.000 kroner af Fødevarestyrelsens rejsehold for at producere og sælge hakket oksekød af kød, der var mere end 15 dage gammelt. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er ulovligt at producere hakket oksekød, når der er gået mere end 15 dage fra slagtedatoen, Hos BC Catering er der i nogle tilfælde blevet produceret af kød, der var op til 20 dage gammelt, fremgår det af Fødevarestyrelsens rapport efter kontrolbesøg i oktober.

Hos BC Catering ønsker man ifølge JydskeVestkysten ikke at gå i detaljer med sagen.

- Der er desværre sket en menneskelig fejl. Vi samarbejder med Fødevarekontrollen, og der er strammet op på vores procedurer, forklarer Hanne Frøkjær, der er kvalitetsansvarlig i BC Caterings afdeling i Kolding, over for avisen.

Hun ønsker ikke at svare på, hvad for en menneskelig fejl, det handler om, eller hvor meget kød der er tale om.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094