23948sdkhjf

Nye robotkurser til fødevare-medarbejdere

De kan få et teknologisk kompetenceløft
Robotter overtager hårdt, gentaget arbejde og gør produktionen i fødevareindustrien mere konkurrencedygtig. Men robotterne betyder også en ændret hverdag for mange medarbejdere.

Derfor har ZBC, tidligere kendt som slagteriskolen, i samarbejde med Danish Crown og Teknologisk Institut udviklet materiale til tre nye kurser, der skal give industrimedarbejdere et teknologisk kompetenceløft.

Kurserne imødekommer det stigende behov for at kunne håndtere robotter og den teknologi, der letter det tunge arbejde i fødevareindustrien. De er de seneste måneder blevet gennemtestet, blandt andet via en pilottest på Danish Crowns slagteri i Horsens.

Dér har 10 medarbejdere netop gennemfør pilottest på tre to-dages kurser, som udbydes under titlen ”Maskin – og robotbetjening i industrislagtning”. Deltagerne lærte blandt andet at sikre stabil drift, om fejlsøgning og programmering på robotter samt at kontrollere kvaliteten.

ZBC holder 24. november et seminar i Middelfart, hvor kurserne vil blive præsenteret, og hvor interesserede er velkomne. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig senest på ondag, 9. november, til Tina Christensen på tch@zbc.dk.

Yderligere info: http://zbc.dk/om-zbc/udviklingsprojekter/

Video om kurset: https://www.youtube.com/watch?v=HZHArKrH...



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078