Madaffald kan blive til frugtstænger og chutney
Rester fra juice, saft og marmelade kan få nyt liv
Modelfoto: Colourbox
Men hvert år ender den lille virksomhed også op med 40 tons æblepulp, den ikke selv kan anvende. Plus frugtrester fra produktionen af rabarbersaft. Det skriver Landbrug & Fødevarers nyhedsmedie foodculture.dk.
Resterne fra juice- og saftproduktionen består blandt andet af skræller, kernehus og frugtkød. De bliver enten kasseret som affald eller brugt som grisefoder.
Det lille mosteri kunne dog godt tænke sig at anvende resterne smartere, da de er rige på både fibre og vitaminer.
Stort madspild fra frugt og bær
Miljø- og fødevareministeriet har anslået, at 31.000 tons af det samlede madspild fra fødevareindustrien er fra industriel forarbejdning af frugt og bær.
Tallene svarer til, at en tredjedel af frugt og bær går til spilde i de virksomheder, der producerer juice, saft og marmelade, og det giver potentiale for at mindske madspildet.
Bornholms Mosteri er derfor med i et nyt projekt, hvor virksomheder samarbejder om at gøre det muligt at udvikle nye fødevarer eller erstatte andre råvarer med frugtrester.
- I takt med, at vi vækster, genererer vi også mere restaffald. Da vi er et økologisk mosteri, bruger vi dyre, økologiske råvarer, og derfor er det dobbelt ærgerligt at bruge resterne som grisefoder, siger Morten Kolind, der er administrerende direktør i Bornholms Mosteri, til foodculture.dk.
Bornholms Mosteri har prøvet videreudnyttelse af frugtaffaldet af i samarbejde med en lokal ketchupproducent, der har aftaget tre tons af mosteriets restprodukt og har udviklet et chutney-lignende produkt af det.
Mosteriet kunne godt tænke sig at få afsat endnu store mængder til andre dele af landet. Om det kan lade sig gøre, skal det nye projekt hjælpe med at afklare.
Sunde frugtstænger
The Whole Company er en af de producenter, der er interesserede i at aftage andre producenters frugtrester. Virksomheden producerer frugtstænger med navnet Castus.
Frugtstængerne laves traditionelt på en base af dadler. Men der kan være ernæringsmæssige fordele ved at bruge frugtrester i stedet for. Udover fibre og vitaminer drejer det sig også om at reducere sukkerindholdet.
- Vi vil gerne fokusere på at finde andre grundmasser, der ikke er daddelbaserede, og allerhelst af danske råvarer, siger Jan Petersen, der er kvalitetschef i The Whole Company.
Han forklarer, at når man eksempelvis laver most, presser man saft og sukker ud af æblerne, men tilbage er der mange gode sager, som i dag går til spilde. Dem kunne The Whole Company godt tænke sig at bruge.
- Jeg tror, at mange forældre giver deres børn en frugtstang som alternativ til slik, og vi vil gerne i højere grad kunne signalere, at stængerne er et sundere valg, siger Jan Petersen til foodculture.dk.
Bag videreudnyttelsesprojektet står Teknologisk Institut med midler fra NaturErhvervstyrelsens støtteordning "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", GUDP.
En alvorlig barriere er, at resterne har begrænset holdbarhed. For at andre virksomheder skal kunne aftage resterne og producere nye fødevarer af dem, skal holdbarheden øges. Det kan være logistisk udfordrende og indebære nødvendige investeringer i ny teknologi i virksomheden.
En del af projektet går derfor ud på at undersøge, om eksempelvis tørring eller frysning kan være en løsning - samtidig med at de værdifulde næringsstoffer bliver bevaret i frugtresterne.
