Skagerak Group nedjusterer
Finanskrisen får nu Skagerak Group til at nedjustere næste års salgstal med 20-30 procent og samtidig udskydes byggeriet af en ny stor administrationsbygning på Hirtshals havn.
Byggeriet af en ny administrationsbygning på Hirtshals Havn stilles også i bero, selvom projektet næsten er klar til at blive sat i gang.
- Nu mærker vi, at finanskrisen er yderligere forstærket, idet eksportkreditforsikringsselskaber nedjusterer eller annullerer aftaler på mange af vore udenlandske kunder. Vi mærker også hvordan kunder bliver langsommere til at betale, og nogle lukker, fordi finanskrisen er over hele verden. For en eksportvirksomhed er det en katastrofe, når en kreditforsikring inddrages, og specielt indenfor fisk, når vi skal konkurrere med Norge, der har alle kreditforsikringer i statens kreditforsikringsselskab GIEK., understreger Skagerak Groups øverste chef.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende