23948sdkhjf

Lidl vil fordoble antallet af butikker

De kommende år skal mere end 100 nye Lidl-butikker opføres rundt omkring i landet
Supermarkedskæden Lidl har store ambitioner for sine danske butikker.

De nuværende 105 butikker skal inden for en periode på 5-10 år blive til dobbelt så mange.

I Storkøbenhavn vil man tredoble antallet af supermarkeder, som alle vil nyde godt af det centrallager i Køge, som blev taget i brug forrige år.

Allerede næste år skal de første 10 nye butikker indvies, og derudover skal 30 af de eksisterende butikker renoveres i 2017.

Det fortæller kædens direktør i Danmark, Dirk Fust, i forbindelse med åbningen af en ny butik i Aabenraa - en butik på 2.600 kvadratmeter, der er indrettet efter et nyt koncept.

- Den er også kædens flagskib på dansk jord, og butikken vil fremover sætte standarden for alle fremtidige nyåbninger og renoveringer af eksisterende butikker på det danske marked, hedder det i pressematerialet.

Det nye koncept omfatter blandt andet brug af led-belysning, solceller på taget og genvinding af den varme, der genereres ved at holde køle- og frysebokse kolde.

De mange nye butikker betyder, at der bliver brug for mere end 2.000 nye medarbejdere fremover.

Lidl åbnede sine første danske butikker i september 2005.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062