Landboforening: Flere slagterilukninger i sigte
Mange landmænd dropper i stigende grad at producere slagtesvin til de danske slagterier til fordel for at producere smågrise, som ender i udlandet. Konsekvensen kan betyde nye slagterilukninger herhjemme.
- Der er udsigt til flere slagterilukninger, hvis ikke det lykkes at få sat en stopper for eksporten af levende danske svin til blandt andet Tyskland, forudser Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening, til DR P4 Syd.
Han mener, det er en beklagelig udvikling, som kommer til at ramme antallet af arbejdspladser.
Kilde: DR P4 Syd