23948sdkhjf

Ikke kun Arla mangler masser af kasser

Også fiskeindustrien mister millioner af kroner
Som omtalt på Food Supply forleden mister mejeriselskabet Arla hvert år omkring 300.000 af virksomhedens grønne mælkekasser, hvilket koster virksomheden omkring seks millioner kroner årligt.

Men Arla er langt fra alene om at bøvle med problemet - også i fiskeindustrien forsvinder et meget stort antal kasser, skriver Bornholms Tidende.

Alene den bornholmske fiskeindustri har mistet kasser svarende til et stort millionbeløb, oplyser Kurt Shaerer fra Bornholm Fisk A/S til avisen.

Han nævner, at der ikke kan være tvivl om ejerskabet, da kasserne er præget med ejerens navn - og mange af dem også med en tekst om, at de ikke må omsættes.

- Kasserne er spredt i mange lande, hvor det kan være problematisk at gøre ejerforholdet gældende, konstaterer Kurt Shaerer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078