23948sdkhjf

Nordjysk madkoncept fik penge med ud af Løvens Hule

Halkær Ådal tror på stor fremgang med gummistøvledronningen på holdet
Madkonceptet Halkær Ådal, der leverer kvalitetsmad af økologiske råvarer lige til døren hjemme hos kunderne, har fået en ny samarbejdspartner og medindehaver.

De to hidtidige indehavere, Edith Agerbo og Kate Bryrup, var med i den seneste udgave af iværksætterprogrammet Løvens Hule på DR, og her overbeviste de iværksætteren Ilse Jacobsen om, at hun skulle med på holdet. Ilse Jacobsen, kendt som Gummistøvledronningen fra Hornbæk, fik lov til at få 15 procent af Halkær Ådal mod at hun skyder 200.000 kroner ind i virksomheden.

Halkær Ådal, som fremstiller sine frosne middagsretter i køkkenet på et nedlagt plejehjem i Løgstør, omsatte sidste år for cirka to millioner kroner. Tallet for 2016 bliver på cirka tre millioner, og næste år bliver det ifølge indehaverne måske mindst dobbelt så stort. Ifølge Kate Bryrup ikke mindst fordi Ilse Jacobsen har meget mere end penge at byde på:

- Halkær Ådal er en professionel virksomhed med meget større kapacitet end vi udnytter. Det, at Ilse Jacobsen går
ind med sin erfaring, sit netværk og med sin stab af dygtige mennesker, kan løfte Halkær Ådal ud over rampen. Sammen med en professionalisering af markedsføring kan det hjælpe med at udbrede kendskabet til vores mad og måltidskasserne, påpeger hun.

Ilse Jacobsen er enig:

- Jeg ser et kæmpestort potentiale i virksomheden og i de to kvinder bag konceptet. Min personlige interesse for mad af høj kvalitet har selvfølgelig spillet ind - og værdierne bag brandet, som handler om meningsfuldhed, lokal forankring, håndværk,
kvalitet, velsmag og økologi, er alle kerneværdier, som jeg kan identificere mig med, konstaterer Ilse Jacobsen i en pressemeddelelse om sin investering.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078