23948sdkhjf

Nyt netværk for fødevaregrossister

Dansk Erhverv laver en læringsplads for nye muligheder
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv lancerer et nyt netværk for fødevaregrossister - et netværk, hvor deltagerne løbende kan drøfte
konkrete problemstillinger, som optager medlemmerne og branchen som helhed.

Det skriver Dansk Erhverv på sin hjemmeside.

Netværket skal efter planen begynde aktiviteterne næste år, og det skal ifølge Dansk Erhverv også være en læringsplads for nye muligheder og tendenser i branchen, med særligt fokus på engrossalg og fødevarer.

Organisationen peger på, at virksomheder, der håndterer fødevarer, i dag oplever mange forskelligartede udfordringer, lige fra fødevarekontrol fra myndigheder til pres fra forbrugere og virksomheder. Dertil kommer, at nye, digitale muligheder og virksomhedskonstellationer forandrer brancher med hastige skridt.

Disse temaer vil løbende blive behandlet i det nye netværk, som mødes to gange om året.

Netværket er for fødevaregrossister, der har et arbejdsgiver- eller full-service-medlemskab i Dansk Erhverv. Det er gratis at deltage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079