Carlsberg: Julebryg tæt på udsolgt
Danmarks mest populære juleøl, Tuborg Julebryg, vil være udsolgt i løbet af få dage, lyder det fra Carlsberg.
- At dømme efter vores nuværende salg til detailhandlen kan det blive vanskeligt at opdrive Tuborg Julebryg i butikkerne mellem jul og nytår. Her er der ellers traditionelt fortsat stor efterspørgsel efter julebryg. Men vi har trods alt ramt niveauet for efterspørgslen relativt præcist i år, siger Carlsberg Danmarks adm. direktør, Jesper Jørgensen til avisen.
Carlsbergs dyrere og mere eksklusive juleøl, Semper Ardens Christmas Ale, samt risengrøds-klassikeren KB Juleøl er allerede udsolgt, mens man stadig ligger inde med mindre mængder af juleøllene Carlsberg 47 og Jacobsen Golden Naken.
Kilde: Berlingske Business