23948sdkhjf

Dansk Supermarked indfører selvbetjening

Danskerne vil i fremtiden have mulighed for at kunne scanne sine egne varer, når de handler ind i det lokale supermarked. Dansk Supermarked har med stor succes selvbetjeningskasser på prøve i Århus og København.
I det meste af Europa har de store detailkæder allerede indført selvbetjeningssystemer og nu vil Dansk Supermarked introducere samme service for danskerne. Det er NCR, der producerer de selvbetjeningskasser, som i øjeblikket er opstillet i Netto på Nørrebro samt i en Føtex i Århus. Det skriver Berlingske Business.

- Indtil videre går det rigtig godt, det kører som om, de har været der altid. Omkring 35-40 procent vælger selvbetjeningssystemet. Målgruppen var de kunder, som ikke skulle have så mange varer, og ved observation er det også dem, der har færre end femten varer i kurven, som bruger det, fortæller Steffen Skov Larsen, der er driftskonsulent i Føtex og ansvarlig for selvbetjeningsprojektet.

Han fortæller videre, at det vil være mellem 40 og 60 procent af varehusene på landsplan, der vil egne sig til selvbetjening.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109