23948sdkhjf

Coop satser på private labels

Danskernes prisbevidsthed vokser med de dystre udsigter på finansmarkedet, og det får Coop til at øge eksponeringen af egne mærker i butikkerne.
Coop befinder sig allerede i lavprissegmentet med Irma og Fakta, men i Brugsen og Kvickly forsøger man nu med en ny markedsføringsstrategi at fremhæve egne discountmærker. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- Vi kan konstatere, at forbrugerne er blevet mere prisfokuserede. Men vores private labels er et slagkraftigt våben, da de er konkurrencedygtige med discountbutikkerne. Vi øger derfor eksponeringen, og giver produkterne mere plads i butikkerne.Det samme får de i vores markedsføring, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop til avisen.

Han afslører over for avisen, at der i løbet af året kommer flere discountprodukter til, men pointerer samtidig, at det øgede fokus på de prisvenlige private labels ikke vil gå ud over prioriteringen af de mere kvalitetsorienterede varer og etablerede varemærker.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11