23948sdkhjf

Millionerne fosser ud af Triple A

Sojafabrik får nye penge til at vende skuden for

Sojafabrikken Triple A i Hornsyld har siden 2012 tabt 74 millioner kroner. Nu skyder ejeren, grovvarehandlen Hornsyld Købmandsgaard, et tocifret millionbeløb i fabrikken, skriver Børsen.

Triple A producerer et patenteret sojaproteinprodukt, og de nye millioner går blandt andet til en ombygning af fabrikken, som blev bygget i 2013.

- Det har været langt sværere, end vi havde forestillet os. Alt var gået godt i forberedelsesfasen, og derfor har det overrasket os noget, at den store fabrik var så svær at få til at køre stabilt, siger direktør i Hornsyld Købmandsgaard Christian Christensen til avisen.

Forfærdeligt igen

Sidste år tabte Triple A knap 32 millioner kroner før skat, og direktøren lader forstå, at der også i år bliver tale om et "ganske forfærdeligt regnskab".

Han siger dog også til Børsen, at Hornsyld Købmandsgaard er meget optimistisk, og at målet er at få Triple A til at løbe rundt i 2017. Produktionen skal efter planen øges fra 15.000 til 30.000 ton om året.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078