23948sdkhjf

Amanda Seafoods skal næsten bruge regnskabslup

Alt er stort set ved det gamle i det nye regnskab

Hos Amanda Seafoods i Frederikshavn skal de langt hen ad vejen holde luppen lige i hånden for at se forskel på det netop offentliggjorte regnskab for 2015/16 og så det for året før.

Mange af tallene i de to regnskaber ligner således næsten hinanden som to dåser kippers:

Bruttofortjenesten er steget fra 36,6 til 36,9 millioner kroner, resultatet før finansielle poster er faldet fra 10,5 til 10,1 millioner, og årets samlede resultat er steget fra 7,02 til 7,19 millioner kroner.

Afkastningsgraden ligger helt uændret på 13,6 procent.

Forventer vækst

Der er dog også enkelte tal, som har ændret sig med mere end nogle ganske få procent: En af de mest markante ændringer er, at egenkapitalen er steget fra 34,3 til 37,9 millioner kroner, Og så er det gennemsnitlige antal medarbejdere steget fra 39 til 42.

Amanda Seafoods produktudvikler, producerer og sælger en lang række fiskeprodukter, og ledelsen har stor tro på, at der vil være markante forbedringer, når der om et år igen er et dugfriskt regnskab klar:

- Produktprogrammets store potentiale forventes at medføre en betydelig vækst på såvel eksportmarkederne som hjemmemarkedet. Samlet set forventes derfor vækst i såvel omsætning som resultat i 2016/17, skriver ledelsen i sine regnskabskommentarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109