Sushi-stifter vil fordoble kæden i 2018
Stifter af Sushimania-kæden Peter Lagrolet tager nu styringen og vil vokse i højt tempo. I samme ombæring købes ekskonen Sinne Lagrolet ud af deres fælles forretning.
Det skriver Børsen.
Sinne Lagrolet var med til at åbne den første sushirestaurant i Aalborg for 11 år siden, men nu slutter parløbet, og hun trækker sig tilbage af personlige årsager.
Peter Lagrolet har ambitioner om at sætte fart på væksten og vil fordoble kædens størrelse, fra de nuværende 14 restauranter og take away-steder til 30 inden udgangen af 2018.
Samtidig skal han blive bedre til at tjene penge efter mange år uden nævneværdige overskud. I det seneste regnskab for Lagrolet, der foruden Sushimania også driver to andre sushikoncepter, er der et underskud på 1,6 mio. kr., og egenkapitalen er væk.
Peter Lagrolet åbner en butik mere i Nørresundby i begyndelsen af 2017, men ellers skal både eksisterende og nye franchisetagere stå for resten af butiksåbningerne.
Kilde: Børsen