23948sdkhjf

Brødfabrik indstiller produktionen

Brødfabrikken Skamstrup har indstillet produktionen, opsagt sine medarbejdere og overvejer nu at gå i betalingsstandsning.
Brødfabrikken er blevet reddet på målstregen flere gange, men denne gang ser det ud til at blive et endeligt farvel. Hvis fabrikken skal kunne fortsætte kræver det nemlig et kapitalindskud på 250.000 kroner, skriver Nordvestnyt i dag.

- Status er, at vi er stoppet med at producere varer, og at vi har afskediget de tre medarbejdere. Derudover vil der den 21. januar blive holdt et møde i Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, red.), hvor det bliver besluttet, om de vil give brødfabrikken nogle penge til opstart af et ekstra bageri, siger bagermester Jens Rasmussen til avisen.

Det har hele tiden været meningen, at brødfabrikken skulle holdes kørende, indtil en ny økologisk brødfabrik blev etableret af Ringsted Initiativet i Ringsted. Men nu viser det sig, at det er nødvendigt at etablere et midlertidigt bageri i den gamle fabriks lagerhal, hvis der skal bages brød på fabrikken indtil en eventuel flytning af virksomheden til Ringsted til sommer. Jens Rasmussen har derfor søgt om mindst 250.000 kroner til at kunne fortsætte aktiviteterne.

Kilde: Nordvestnyt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065