Optimisme hos GEA Niro Gruppen
GEA Niro, der designer, udvikler og sælger produktionsanlæg til fødevaresektoren, har trods krisen, en fuld ordrebog, der rækker langt ud i fremtiden. Og med en rig tysk koncern i ryggen kigger man nu efter opkøbsemner, der kan bidrage til nye markedsandele, ny teknologi eller helt nye industriområder.
- Det kan godt være, at vores vækst stagnerer i en periode, og så øges den igen, men du skal huske på, at der så kan være et efterslæb, som giver en ketchupeffekt senere, siger topchefen til dagbladet Børsen.
Der ligger derfor heller ingen planer om at afskedige medarbejdere, for trods nedgang i antallet af nye ordrer er der nok at lave i lang tid endnu.
Den danske del af koncernen omsatte i 2007 for 11 mia. kr., og Anders Wilhjelm vurderer, at selskabet kan
vokse organisk 3-5 pct. om året over de næste fem år.
Den danske topchef mener desuden, at krisen skaber gode muligheder for at at gå på opkøbsjagt og er bestemt på udkig efter emner, der kan fylde markedsmæssige eller teknologiske huller, eller skaffe adgang til helt nye industriområder.
Foto: GEA Niro Gruppen
Kilde: Dagbladet Børsen