Foss forventer vækst 2009
Hos Foss i Hillerød er planerne om vækst intakte, trods den dystre stemning på finansmarkedet. Adm. direktør Peter Foss forventer vokseværk i flere afdelinger i udlandet.
Resultatet for 2008 bliver mindst på højde med det for 2007, fortæller direktøren. Men forventningerne til 2009 tør Peter Foss ikke give et bud på.
Virksomheden er i øjeblikket ved at implementere lean i både Danmark og Sverige, hvor den centrale udvikling, produktion og markedsføring finder sted. Der kan i den forbindelse blive tale om at skulle opsige medarbejdere. I efteråret blev 14 medarbejdere opsagt som følge af outsourcing- og kapacitetstilpasninger.
Dog spår Peter Foss, at der ved udgangen af 2009 samlet set vil være flere ansatte end de nuværende 1175, fordi virksomheden vokser uden for landets grænser, eksempelvis i Brasilien,Kina og Indien.
Kilde: Dagbladet Børsen