23948sdkhjf

Wittrup Seafood brugte millioner på flytning

Flytteomkostninger sendte overskuddet mod nul

Wittrup Seafood, der renser muslinger i Horsens, kom ud af 2016 med et bundlinje-plus på godt 85.000 kroner før skat.

Året før var der et overskud på over tre millioner kroner, men ledelsen anser alligevel 2016-resultatet for at være tilfredsstillende, Det skyldes, at 2016 var belastet af ekstra omkostninger i niveaet to-tre millioner kroner i forbindelse med flytning af produktionen til en ny fabrik, nævner ledelsen i sin beretning.

Bruttofortjenesten steg fra 13,4 til 13,9 millioner kroner.

Den nye fabrik, som for alvor kom op i opdrejninger i 2016, er på 6.000 kvadratmeter produktion og 400 kvadratmeter administration. Der er investeret op imod 40 millioner kroner i den.

Wittrup Seafood sælger ferske blåmuslinger til detailkæder og restauranter, og størsteparten går til eksport.

I løbet af 2016 var Wittrup Seafood ramt af, at muslingerne i området ved Horsens Fjord var så giftige, at virksomhedens skibe ikke kunne fiske i området. Medejer og fiskeskipper Stig Wittrup konstaterede i foråret i Horsens Folkeblad, at situationen kostede Wittrup Seafood på "den anden siden af 100.000 kroner” om ugen.

I stedet fiskede virksomheden i Isefjorden og fik muslinger fra opdræt i Limfjorden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109